Scroll Top

Velkommen

hos Ren HjemmeService / ErhvervsService

Rengøring med

vand, sæbe og tillid

Hos Ren HjemmeService, der dækker hele Djursland, Egå, Skæring, Lystrup og den nordlige del af Aarhus, har vi den overbevisning, at rengøring først og fremmest handler om tillid. Tillid til, at der hver gang udføres de rengøringspunkter, der er aftalt. At der gøres ordentligt rent, at de rengøringsmedarbejdere, der kommer med støvsuger, klude og spande, er nogle, som vores kunder har tillid til. Og vi sikrer, at det er den samme medarbejder, der kommer hver gang. 

Det er sådan, vi arbejder hos Ren HjemmeService, og vi er sikre på, at det er derfor, at vi nu kan fejre 20 års jubilæum i rengøringsbranchen.

Mange af vores kunder har i øvrigt været hos os gennem alle årene, og det skyldes også – har vi hørt – den måde, vi arbejder på.

Rengøring og akkord – ikke hos os!

Blandt de ting, som vores kunder er glade for, er, at hos Ren HjemmeService arbejder vi fuldt ud i den tid, du ønsker. Det betyder, at vi er hos dig i 1½ time, hvis det er det, du betaler for.

Vi arbejder med andre ord ikke på akkord, for man kan ikke gøre ordentligt rent, når man bare plasker hen over gulvene og hvirvler støvet op med støvsugeren.

Dette skåner også vores medarbejdere, der hver dag kan gå tilfredse hjem efter et godt udført arbejde. Vi benytter heller ikke kemikalier, hvis det kan undgås, og vi bruger gerne kundernes eget udstyr og rengøringsmidler.

Rengøring der, hvor andre ikke når op

Vores kunder er også rigtig glade for, at vores rengøringsfolk kommer de steder, hvor den offentlige hjemmeservice eller ældreplejen ikke kommer. Vi tager skidtet der, hvor det er, og vi har ikke noget imod hverken at strække eller bøje os.

Rengøring fra 8-16

Til gengæld er vores ca. 15 trofaste medarbejdere glade for, at de får lov til at gøre et godt stykke arbejde, så de kan holde fri med god samvittighed. Og de er også glade for, at deres arbejdstid er fra 8-16, og at de kan holde fri i weekenden.

Få et gratis og uforpligtende kundebesøg

Har du lyst til at høre mere om Ren HjemmeService, så ring eller skriv til os.
Vi tilbyder rengøring i Rønde, Ryomgård, Ebeltoft, Grenå, Kolind – og alt derimellem. 

Vi kommer gerne forbi og hører, hvad du har brug for.

Dette møde er naturligvis helt uforpligtende, og efterfølgende får du en fast pris fra os.

Hjemmeside og søgemaskineoptimering er leveret af SearchPartners.dk